Doula - personlig fødselshjælper

Som doula erstatter jeg hverken jordemoder eller far/pårørende  

En doula er en kvinde som selv har født og som er trænet til at vejlede og støtte kommende forældre under graviditet, fødsel og tiden efter fødslen.  

Som doula er min opgave der uanset fødslens forløb at hjælpe jer gennem at skabe overblik, ro, tryghed og tillid. Jeg guider jer igennem med massage og andre ikke-medicinske smertelindringsteknikker. Jeg støtter jer i at bruge de vejrtræknings-, visualiseringteknikker og fordelagtige fødestillinger, vi sammen har øvet forud for fødslen.

Jeg efteruddanner mig løbende bl.a. i rebozo massage og akupressur som effektiv smertelindring og teknik til at fremme fødslen. Jeg er også uddannet i narrativ familieterapi og har god erfaring med samtaler om fødsel og alt det der fylder og bærer betydning.

I kan få glæde af en doula hvis I er

  • Førstegangsfødende med ønske om tryghed, nærvær og omsorg.
     
  • Flergangsfødende med tidligere traumatisk fødselsoplevelse. 
  • Hjemmefødende - en doula er en uundværlig praktisk støtte. 
     
  • Gravide efter fertilitetsbehandling med meget i bagagen. 
     
  • Selvvalgt Singlemor med behov for en sparringspartner.