Doula - dokumenteret effekt

Hver graviditet og hver fødsel er en unik coktail af fysiologi, psykologi og en god portion mystik!

At være forberedt er det, jordemødrene bemærker, gør en forskel på fødslens forløb. Jeg forbereder jer til fødsel ud fra samtaler og øvelser. Vi tager afsæt i, hvad der er nødvendigt at vide og kunne. Og hvad der er vigtigt for jer, for at I kan holde fast i jeres værdier hele vejen.

Det bedste bevis på, at det gør en markant forskel at have en doula med til fødslen er den tryghed, der præger både dig, der skal fødes som mor, og dig der skal stå stærkt som kommende far eller partner. Tryghed som følelse hænger nøje sammen med at frigive oxytocin: fødselshormonet bag veer og efterfølgende mælk til baby. Som doula har jeg stor praktisk erfaring med at skabe basis for tryghed op til og under fødslen:  de fysiske omgivelser, måden at blive talt til, berøring og stimulering af kroppen og ikke mindst samspillet mellem jer, der skal gøre fødselsarbejdet.


Jeg arbejder for at skabe de optimale betingelser for, at jeres fødsel bliver kærlig, værdig og frem for alt tryg.

Den konstante tilstedeværelse af en professionel hjælper under hele fødselsforløbet reducerer behovet for indgreb som kejsersnit og kopforløsning med op til 50%,  mindsker brugen af smertelindring med 30% og reducerer brugen af vefremkaldende medicin med 40%. 

[ Klaus, M.H., Kennell, J.H., & Klaus, P.H. (2002). The Doula Book: How a Trained Labor Companion Can Help You Have a Shorter, Easier, and Healthier Birth. ]