Lise og Jim - forældre for tredje gang

En oktoberdag dukkede denne mail op i min fødselsfotograf indbakke:

"Jeg skriver til dig, da jeg fandt din side på nettet, hvilket gjorde mig UTROLIG  glad ;-)

Endelig, tænkte jeg, endelig kan jeg få fødslen af mit 3. barn foreviget.
 
Min første fødsel skete indenfor 6 timer, og jeg husker ikke meget derfra, og det eneste billede, jeg har er fra midt i en ve, hvor håret er klasket ned i hoved. Derfor var det vigtigt at fødslen af mit andet barn blev filmet og fotograferet, for at jeg også selv kunne se forløbet bagefter, samt have billeder af oplevvelsen, en oplevelse man er for fuld af overvældelse til at erindre særlig meget om.
 
Jeg havde en veninde med, til at filme og fotografere anden fødsel, men det blev meget rørende for hende, og hun var ikke helt klar på det skete så hurtigt. Jeg ankom til hospitalet 18.05 og kl 18.23 havde jeg født, og havde jordemoderen ikke fortalt at hvis hun skulle filme og fotografere fødslen, så var det nu, var det ikke blevet dokumenteret. 
 
Jeg ville også have haft en veninde med denne gang, men det er både meget at bede om, og så det at man ligger i et privat øjeblik, kan også være lidt underligt bagefter, ment på tanken om, når man igen bare skal ses som veninder, og så også fordi en del af mine veninder ikke selv har fået børn, så de ville evt. både kunne blive forskrækket, og samtidig ikke vide hvornår det er vigtigt at fange de rigtige øjeblikke. Derfor nåede jeg frem til, at søge efter en doula som kunne gøre dette."
 
To dage før termin kom veerne som trækninger, de erfarne tredjegangsforældre holdt øje med og kort før midnat kørte de til Hvidovre med veer hvert niende minut. Min erfaring som doula og fødselsfotograf sagde mig: Kør nu!.

Fødslen af Silas Storm skete i dæmpet belysning til lyden af vandet fra fødekarret og med rolige, kærlige forældre, der samarbejdede uden ord men med masser af styrke og tålmodighed. Født i såkaldt sejrsskjorte, som er når fostersækken er intakt. At blive født i ro, tryghed og kærlighed i sin egen vandfyldte ballon i et kar fyldt med vand, må være noget af det blideste. 

Lise og Jim fik lov at genopdage deres tredje fødsel med billeder fra Lise majestætisk gik op i karret til Silas Storm var lagt til bryst.

Lise og Jim fik også fotograferet deres nyeste familiemedlem i flokken, da han var få uger gammel og efterfølgende var jeg sørme også hidkaldt til det ærefulde hverv som dåbsfotograf.

 
 

Christina og Esben - forældre for anden gang

Vores første fødsel var en uheldig oplevelse. Den varede halvandet døgn med mange jordemoderskift undervejs og en følelse af ikke at blive lyttet til, og ikke at få respekteret vore ønsker. Der blev talt hårdt til os, da vi var allermest sårbare, og Esben blev slet ikke inddraget. 

Det tog tre år, før vi igen fik mod på at prøve at blive gravide. Vores 2. graviditet var ikke uproblematisk med en sygemelding ved indgangen til 2. semester. Christina  læste om private jordemødre og doulaer. I et forum for gravide på internettet hørte vi om Annika. Det var lige det, vi manglede for at samle det sidste mod til opgaven! Vi skrev til hende og fortalte kort om vores fødselserfaringer. Annika svarede hurtigt tilbage. Vi var ret langt henne, så vi fik travlt med at arrangere første møde.

Da Annika trådte ind ad døren, var der kemi med det samme. Mødet med en doula var konkret, brugbart, afslappet og udbytterigt. Annika var god til at lytte til os og sætte nøgleord på de ting, som var vigtige for os i forhold til fødslen. Vi fik snakket både den forrige oplevelse samt forventninger til den nye rigtig godt igennem. Herudover lavede vi forskellige øvelser for at forberede os på den kommende fødsel. Hver en sten blev vendt, så vi følte os trygge. Vi var overrasket over det engagement, hun lagde for dagen.

Fødslen gik forholdsvis hurtigt og uden komplikationer. Annika ankom på hospitalet, mens veerne tog mere og mere til og vi afventede en fødestue. Straks begyndte hun at smertelindre i form af massage og snakke tydeligt til mig, og straks blev jeg tryg. Annika havde en evne til at ”vade lige ind i vore hjerter” og gå naturligt ind i rollen. Vi havde en meget åben og ærlig kommunikation.

Esben følte ikke, hans rolle blev overtaget af Annika. Snarere et tæt samarbejde i forhold til at hjælpe mig. Esben følte også, at Annika bedre kunne støtte op om mig, fordi hun som mor selv kendte til den smerte, kvinder går igennem ved fødsler. 

For mig var Annikas blotte tilstedeværelse uundværlig. Hun gik klart og tydeligt igennem, og jeg mærkede tydeligt, at på trods af en sød, god jordemoder havde jeg stadig brug for Annika. Én, som kendte til lige netop vores behov og vores forhistorie. 

I dagene ovenpå fødslen følte vi, at vi savnede Annika efter 2 intense formøder afløst af en helt fantastisk fødselsoplevelse, som hun i høj grad var med til at skabe. Heldigvis skulle vi følge op på fødslen ugen efter, hvor vi fik snakket oplevelsen grundigt igennem. Jordemoderen blev vendt, og der var overskud til at grine lidt af forskellige begivenheder ved fødslen. Vi grinede også af, at vores grundige forberedelse sammen ikke blev brugt meget ved selve fødslen, idet det gik så stærkt. Varmtvandsbassin, rebozo, store bolde m.m. var der bare slet ikke tid til! Men åndedrætsteknikker, massage og de rette ord med på vejen var det, vi benyttede os af. Det var en dejlig afrunding på en fødsel, der blev lige, som vi havde ønsket os. Den dag i dag har Annika faktisk stadig kontakt til os.

Man ved ikke, hvem JM er. Men man ved, hvem doula er. Doulaen sikrer den gode kommunikation mellem JM og de fødende, således at de fødende kan koncentrere sig udelukkende om det, de skal – nemlig at føde! 

2 kommentar(er)

Fortæl mig, hvad Christina og Esbens beretning slog an i dig

Skjul kommentarer
2012.10.29 Skrevet af Annika
Kære Heidi. Jeg har først nu opdaget dit dejlige indlæg. Det er bekræftende helt ind i hjertet, at du tager dine to fødselsoplevelser alvorligt, tager dem med dig som dine helt personlige oplevelser og accepterer, at det ikke bare har været rosenrøde, lykkelige oplevelser. Jeg ville ønske, at flere som du er så modne, at de tænker fødselsoplevelser som mere end bare forbigående. Det er betydningsfulde knudepunkter i en kvindes - og mands - liv som er værd at bearbejde både for det sødme og det smertefulde. Tak for at dele din fødselshistorie herinde. Doula-knus Annika
2012.10.09 Skrevet af Heidi
Hej Annika,
Jeg har selv født to børn og begge ved kejsersnit. Den første fødsel varede i over 36 timer og endte med akut kejsersnit. Jeg havde ikke flere kræfter tilbage og min oplevelse undervejs, var ikke et minde jeg ser tilbage på med glæde.

Da jeg ventede nr. 2 var jeg meget opsat på, at jeg skulle føde normalt, men barnet var for stort og jeg blev efter lange samtaler med en jordmor anbefalet kejsersnit, hvilket jeg til sidst tog imod.
Det var en god beslutning, for navlestregen var viklet rundt om mave og hals, så jeg havde nok ikke fået hende ud ved egen hjælp alligevel.

Christina og Esbens beretning ramte mig dybt i hjertet, for jeg er helt sikker på, at havde jeg haft en Doula med, er jeg sikker på at jeg havde født normalt første gang og at oplevelsen havde været helt anderledes.

De bedste hilsner
Heidi 35 år (mor til to piger)